Parallelparkering

Lær at parallelparkere - enkelt og nemt.

Parallelparkering (også kaldet baglæns parkering til vejkant) er meget nemmere end de fleste tror. Denne metode er den eneste som altid vil virke og med lidt øvelse vil du kunne parallelparkerer alle steder hvor der er plads nok. Hvis du skal køre i en bil der er størrer eller mindre end den du plejer at køre i, kan du hurtigt tilpasse din teknik til den nye bil.

Den røde bil er parkeret. Den blå bil er dig.


Parallelparkering: Forberedelsen.

Forberedelse

Kør op på siden af bilen med 1 meter i sideafstand.

Husk at tjekke bakspejlet og tilpasse din bremsning til dem som kører bag dig.

Husk at blinke til højre i god tid så de bagvedkørende forstår at du vil parralelparkere.

Vip evt. det højre sidespejl ned, så du senere kan se kantstenen.

Sæt i bakgear.

Når der er frit forude og bagude begynder du at bakke langsomt.

Parallelparkering: Det første drej, bagenderne.

1. drej

Drej rattet helt i bund til højre når de to bilers bagender er ud for hinanden.

Se straks fremad og i venstre sidespejl for at sikre at der stadig er frit. Kommer der nogen så stop.

Bilens forende svinger ud på vejen og du risikerer at ramme både cyklister og biler. Ansvaret er dit.

Du kan ikke ramme den røde bil på dette tidspunkt.

Parallelparkering: Det andet drej, vinklen.

2. drej

Drej rattet til ligeudstilling, når bilen har fået en passende vinkel i forhold til kantstenen (som en halvåben dør eller ca. 35-45 grader).

Det ser du bedst gennem forruden.

Lav den samme vinkel hver gang, så bliver det nemmere.

Parallelparkering: Det tredje drej, kantstenen.

3. drej

Drej rattet helt i bund til venstre, når højre baghjul er tæt på kantstenen.

Det ser du nemmest i højre sidespejl.

Parallelparkering: Afslutning.

Afslutning

Stop når bilen holder parallelt med kantstenen.

Undlad at rette forhjulene op igen. Med lidt øvelse kan du slutte din parallelparkering meget tæt på bilen foran og på et tidspunkt skal du jo ud igen.



En Kort huskeregel til parallelparkering

Der er kun 3 drej:

- til højre, ligeud og venstre
- ved bagender, vinkel og kantsten.


Mindre vinkel

Vinklen der er omtalt i 2. drej, kan med fordel gøres mindre hvis:

- sideafstanden mellem bilerne fra begyndelsen af er mindre end en meter.
- bilen du kører i er længere end den bil du plejer at køre i.

Når du vælger en mindre vinkel til din parallelparkering, vil du få længere til kantstenen. Derfor skal du lave 3. drej senere end du plejer. Dvs. du skal tætere på kantstenen. PRØV DET!


Større vinkel

Vinklen der er omtalt i 2. drej, kan med fordel gøres større hvis:

- bilen du kører i er kortere end den bil du plejer at køre i.
- sideafstanden imellem bilerne fra begyndelsen af er størrer end en meter.

Hvis du vælger en større vinkel til din parallelparkering end du plejer, vil du få kortere til kantstenen. Derfor skal du lave 3. drej tidligere end du plejer. Dvs. du skal være længere væk fra kantstenen når du laver 3. drej. PRØV DET!