Sidst opdateret d. 27. januar 2025 af Klavs Laksø
Vil du klage over din kørelærer?
Føler du dig snydt, dårligt behandlet eller er du blevet lovet noget som ikke holder, så er der mulighed for at klage og måske få en del af dine udgifter tilbagebetalt.
Mange af de mails vi modtager i autoskolens brevkasse, drejer handler om muligheden for at klage over kørelæreren. Det kan der være mange grunde til, f.eks.
Eleven ikke kan få regelmæssige køretider, så man hver gang skal bruge tid på at huske hvordan det nu var man gjorde.
Kørelæreren ikke møder op til køretimerne eller teoriundervisningen.
Kørelæreren giver ikke den undervisning du skal have i forhold til lektionsplanen.
Kørelæreren snakker i telefon i køretimerne eller spiller computerspil (ja det sker).
Kørelæreren råber, er sur, er nærgående, taler om sine egne personlige problemer i stedet for at undervise.
Det kan være elever der ikke kan bestå deres teoriprøve eller køreprøve og oplever at kørelæreren ikke hjælper dem videre, men bare bestiller en ny prøve.
Klag skriftligt til køreskolen
Du skal først sende en skriftlig klage til din køreskole. Send den på mail og bed evt. om kvittering for at den er modtaget.
Sørg for at din klage er velformuleret, saglig og til at forstå. Få evt. en ven eller dine forældre til at se klagen igennem og hjælpe med at rette den til.
Du kan klage til Ankenævn for Køreundervisning
Hvis du ikke er tilfreds med køreskolens svar, eller den ikke svarer, kan næste skridt være, at klage til Ankenævn for Køreundervisning.
Det koster 150 kr. at få sin klage behandlet af ankenævnet. Hvis du får medhold i klagen eller hvis din klage afvises afvises som uegnet til behandling, vil du få de 150 kr. tilbage.